Kom godt igang !

Udskriv Side
Studieteknik i anatomi og fysiologi

Faget anatomi og fysiologi ligger i starten af din uddannelse og du skal derfor ikke alene lære et nyt fag men også til at lære hvad det vil sige at studere. Det kan være svært – bl.a. fordi mange først for sent kommer i gang med hensigtsmæssige studievaner.

Der er meget du skal nå !!.
Til eksamen skal du vise at du kan de anatomiske betegnelser og demonstrere en forståelse for fysiologiske fænomener og sammenhænge. Det tager tid, og derfor er det vigtigt, at du kommer godt i gang fra starten.

Disse noter er tænk som en hjælp, så du hurtigst muligt kommer i gang med de studieteknikker, der passer dig bedst, og dermed får så meget som muligt ud af den tid, du bruger på at studere.

At studere anatomi
At lære anatomi kræver gode memoreringsteknikker og en del terperi. I det nye fagsprog, som du skal lære indgår mange latinske ord, der kan være svære at huske. Her er nogle forslag, som måske kan gøre det lettere for dig

Oversæt de latinske ord
Det er meget lettere at huske de latinske ord, hvis man forstår, hvad de betyder. Klik her for at se en mini-ordliste over vigtige latinske ord. Har du brug for at lave din egen ordliste kan du blandt andet hente hjælp i ”Anatomiens navne – oprindelse og betydning” af Jan Rytter Nørgaard og Karin Holmboe og i leksikasserne i Skanning og Voldums ”Anatomi og fysiologi”

Udtale af de latinske ord
En anden ting, der gør det lettere at huske de latinske ord er at sige dem højt – for sig selv, til de andre i studiegruppen, til kæresten eller familien.
Men hvad med udtalen ? Ja i virkeligheden er det ganske ligetil, for i Danmark udtales de latinske navne, som de staves. Der er dog visse bogstaver og bogstavkombinationer, der har en speciel udtale. Klik her for at se udtalereglerne.
Det kan være svært at finde ud af, på hvilken stavelse, betoningen (trykket) skal ligge i de anatomiske ord. Der kan gives følgende generelle regler for betoningen:
1. Betoningen ligger aldrig på sidste stavelse, d.v.s. at tostavelsesord altid har betoningen på første stavelse
2. I tre- eller flerstavelsesord ligger betoningen enten på andensidste eller tredjesidste stavelse

Er du i tvivl kan du hente hjælp i ordlisten i ”Anatomiens navne – oprindelse og betydning”, hvor vokalerne i de betonede stavelser i flerstavelsesord er markeret med en skråstreg (´). Det letteste er selvfølgelig at spørge din lærer.

Repetition
At få lagret data i langtidshukommelsen kræver gentagelser. Det er altså ikke tilstrækkeligt at læse stoffet en enkelt gang  - det må repeteres adskillige gange. Til det formål indgår der i studiespørgsmålene adskillige figuropgaver, som det er meningen du skal bruge igen og igen til at teste din viden.

Studiegrupper
En effektiv måde at træne sin viden på er i studiegruppen. Her kan I skiftes til at høre hinanden i dagens tekst, således at én fremlægger stoffet for resten af gruppen, der sider med facit og retter hvis noget er forkert og hjælper med at finde de rigtige ord.  En god idé kan være at lave sedler med de anatomiske navne på. Man trækker så på skift en seddel og skal herefter udpege/beskrive, hvad navnet betegner. Prøv evt. at spørge ældre studerende om de har sådant et sæt af ”anatomikort”, som de vil låne ud, så slipper I for at lave Jeres egne.

Huskesedler/plancher
Det kan også være en god idé at hænge huskesedler/plancher op hjemme hos sig selv – f.eks køkkenet, badeværelset, soveværelset eller hvor man nu ynder at opholde sig. Igen fordi repetition er nødvendig, når data skal lagres i langtidshukommelsen.

Huskeregler
Mange har stor hjælp af at lave huskeregler. Et eksempel på en huskeregel er håndrodens knogler: scaphoideum, lunatum, triquetrum, pisiforme, hamatum, capitatum, trapezoideum og trapezium, som kan huskes ved hjælp af sætningen: SKaldet LUuder TRækker På HAlmtorvet CA. TRetten TRedive.
Kender du en god huskeregel som du gerne vil dele med andre ? - så send en mail til mia.andresen@scvun.dk.

Visualisering
Når man husker, så sker det først og fremmest i form af billeder, der kobles til lyd, lugt, smag og følelse. Jo flere af disse sanser, som du kan få aktiveret i indlæringssituationen, desto større vil kapaciteten for oplagring i langtidshukommelsen være.  Prøv derfor at forestille dig ordene og tegningerne, så du får skabt nogle billeder af det du skal lære inde i hovedet.

Tegn selv
En rigtig god ide er at tage skridtet videre og selv tegne de anatomiske figurer. Det fremmer ikke alene din evne til at huske, men giver dig også en stor fordel i forhold til eksamen, hvor en tegning kan spare dig for mange ord.
 

At studere fysiologi
I fysiologien skal du mere en blot skabe billeder og lære at huske ord – her skal du opnå en forståelse af fysiologiske fænomener og sammenhænge. Har du først forstået fysiologien vil du opdage, at det ikke kræver helt så meget terperi og repetition at huske som anatomien. Det skyldes, at hjernen har meget lettere ved at lagre data, der indgår i logiske sammenhænge og hvortil man kan koble associationer.

Skab associationer
Du kan derfor hjælpe dig selv ved at relatere fysiologien til egne oplevelser eller erfaringer. F.eks kan du bruge fysiologien til at forklare hvorfor du bliver tør i munden, bleg, koldsvedende og får hjertebanken når du bliver nervøs, og blå om læberne når det er koldt.

Tegn de fysiologiske processer
Prøv at tegne de fysiologiske processer. Du kan f.eks med pile illustrere blodets vej gennem kredsløbet eller tegne et flowdiagram over  renin-angiotensin-aldosteronsystemet.

Studiespørgsmål
Forståelse af fysiologien kræver at du aktivt bearbejder stoffet – det er ikke nok bare at læse lærebogen. Til det formål har du de udleverede studiespørgsmål, som når hele pensum igennem og som du anbefales at bruge.

Studiegruppen
En rigtig god måde at teste, om du har lært stoffet godt nok på, er at genfortælle det for de andre i studiegruppen. Det er først, når man har en rigtig god forståelse af et emne, at man er istand til at forklare det for andre. På denne måde vil du hurtigt finde ud af, om der er ting, der ikke helt er faldet på plads. Diskuter uklarheder med de andre i  studiegruppen og brug Jeres lærer til at løse de spørgsmål, som I ikke selv kan finde svar på.

 
At forberede sig til forelæsningerne
Jo bedre du kender stoffet inden du går til en forelæsning, jo mere får du ud af undervisningen. Igen drejer det som om at få mest muligt ud af den tid, hvor du sidder bøjet over bøgerne.

Læseteknik
Start med at skabe dig et hurtigt overblik over indholdet af teksten. Blad siderne igennem, se på overskrifter, illustrationer, ord der er fremhævet i teksten og få skrevet nøgleord ned. Herefter går du så i gang med en mere grundig gennemlæsning, hvor du får bearbejdet stoffet og udbygget dine notater fra din første hurtige gennemlæsning.
Hvis du synes, at lærebogen er meget svær og  har svært ved at skabe dig det nødvendige overblik, så kan det måske være en god idé, som en introduktion til emnet, at starte med at læse en lærebog, hvor det faglige niveau er lavere. Det kunne  f.eks. være en anatomi og fysiologibog for social- og sundhedsassistenter. 

Lav notater
Det er en rigtig god ide at tage notater, mens du læser, fordi det hjælper dig med til at fastholde koncentrationen og hjælper din hjerne med at bearbejde stoffet ved at skabe overblik og forståelse. Gode notater vil endvidere være en stor hjælp for dig, når du skal til at repetere stoffet og op til eksamen.
Brug dine egne ord når du laver notater – det tvinger dig til at tænke over og forstå det du skriver, og gør at du lærer bedre. Du skal ikke skrive alt ned - gode notater er notater, der giver et kortfattet og systematiseret resumé af teksten. Noter de spørgsmål ned som er dukket op under din gennemlæsning og tag dem med til forelæsningen - får du ikke svarene hér så spørg læreren !

Jeg vil ikke komme nærmere ind på notatteknik her blot nævne en nyere og meget populær form for notatteknik: Mind Mapping. Mind Mapping er en notatform, der kombinerer grafik med tekst, hvilket hjælper hjernen til at tænke og huske bedre. Klik her for at se hvordan et Mind Map over disse studietekniknoter kunne se ud.
 
Hold pauser
Det er uhensigtsmæssigt at læse i for lange perioder af gangen. Det kan anbefales at du splitter din tid op i læseperioder af en 15 – 30 min varighed afbrudt af små pauser (f.eks. 5 min.), som du kan bruge til at høre dig selv i det du lige har læst.
 

Planlæg din tid
Læg realistiske planer for hvad du skal nå i løbet af semestret, måneden, ugen og dagen. Husk, at hvis du gerne vil være effektiv, når du studerer, så er det vigtig at du indimellem holder pauser fra arbejdet. Få koblet af, vær kreativ, lyt til musik, se en film, spis en god middag, hyg dig med familien og glem alt om anatomi og fysiologi !
Fysisk aktivitet er vigtig  - det hjælper dig til at koble af, modvirker stress og øger din koncentrationsevne. Så kom ud i den friske luft og gå/løb/cykel dig en tur – helst flere gange om ugen.
Prøv at finde ud af hvornår på dagen du er mest motiveret for at studere. Er det morgen, middag eller aften ? Prøv så at planlægge din tid i forhold til det .
 

Nogle bøger skal smages, andre skal sluges 
 -  og nogle få skal tygges og fordøjes 

Francis Bacon, 1561 – 1626

Litteratur:
Andersen, K og Jensen, C:B..Visuel Mind Mapping. Mnemosyne Kurser & Forlag (1998)

Larsen, R.-P. Praktisk studieteknik. Fagbokforlaget (1994)
 

Har du nogle gode råd om studieteknik, som du gerne vil give videre eller ris/ros så send en mail til mia.andresen@scvun.dk